Hvorfor overbooker flyselskaber deres fly?
Det virker meget modstridende at sælge flere billetter end tilgængelige. Flyselskaber er væsentligt anderledes end andre serviceudbydere, vi normalt støder på. Restauranter og hoteller ville meget sjældent overbooke deres borde eller værelser.
Grunden til, at passagerer kan nægtes at gå ombord på et fly, er ret simpel.
Det er ikke alle passagerer, der har købt billet, som rent faktisk dukker op. Disse såkaldte “no-show” passagerer efterlader flyet med tomme sæder. Flyselskaberne har derfor indset, at deres indtægt og overskud falder, hvis de enten ikke hæver priserne eller overbooker. Prisstigninger er sjældent en fordel for nogen.
De fleste flyselskaber forsøger derfor istedet at anslå det sandsynlige antal no-shows på en flyrejse. De godkender efterfølgende reservationer i overensstemmelse med flyets kapacitet plus det anslåede antal no-shows, dvs. overbookerne. Hvis deres regnestykke går op, vil ingen pladser stå tomme, og ingen passagerer vil stå efterladt tilbage i lufthavnen pga. nægtet boarding.
Desværre går regnestykket ikke altid op.
Uforudsete episoder kan besvære flyselskabernes sandsynlighedsberegninger. Når mere end det forventede antal passagerer dukker op i lufthavnen, kan ikke alle rejsende komme med flyet. Dette scenario opstår oftere end, hvad godt er.
Selvom det ikke er ulovligt for flyselskaberne at nægte boarding til passagerer, behøver de berørte rejsende ikke at acceptere situationen. Der findes heldigvis en forordning, som beskytter flypassagerers rettigheder, når de er udsat for flyforsinkelser, flyaflysninger og nægtet boarding.
Hvad er nægtet boarding juridisk set?
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261 /2004 definerer nægtet boarding som flyselskabets afslag på passagerer, der:
- er mødt i gaten til tiden
- ikke har fremvist sikkerhedsmæssig fare
- har indsendt alle de nødvendige rejsedokumenter
Hvis der ikke melder sig et tilstrækkeligt antal frivillige til, at de resterende passagerer med reservationer kan komme med flyet, kan flyselskabet afvise dig mod din vilje. Er du tvunget til at opgive din plads, på trods af at være fremmødt til tiden med gyldigt rejselegitimation og visum, skal flyselskabet udbetale kompensation. Din flyrejses distance afgøre størrelsen på kompensationen.
Din rettigheder ved boardingafvisning i forbindelse med overbooking
Boardingafvisning mod passagerens vilje giver kompensationsret. De eneste ydereligere krav, der skal opfyldes ved nægtet boarding er, at du afgår fra en EU-lufthavn ELLER dit fly er registreret i EU.
Hvis dit fly opfylder disse betingelser, har du ret til at vælge mellem enten;
- refusion inden for syv dage af den fulde købspris af billetten for den del eller de dele af rejsen, der ikke blev foretaget OG hvis det er relevant en returflyvning til første afgangssted
- omlægning af rejsen til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed
- ændring af reservationen til et senere tidspunkt efter eget valg
Erstatning og kompensation ved overbooking – hvor meget kan du få?
Kompensationsbeløbet du er berettiget ved overbooking, er efter samme kriterier som ved flyforsinkelser og flyaflysninger. Du kan kræve;
- 250 euro for flyvninger på op til 1500 km
- 400 euro for flyvninger mellem 1500 og 3500 km og intra-community fly over 1500 km, dvs. alle indenrigs- og EU-flyvninger
- 600 euro for flyvninger over 3500 km